 |
 |

| Gå tilbage til forumoversigten |
Emne: Løgn, forbandet løgn og statistik |
Af: Claus Andersen |
09/01-2004 00:16 |
#1 |
En engelsk politiker har udtalt: "Der findes 3 slags løgne: almindelig løgne, forbandet løgne og statistik". Med statistik kan man ofte få det resultat, man ønsker sig. Den 8.januar kom de nyeste ledighedstal fra Danmarks Statistik. Der var i november måned 2003 182.900 ledige (sæsonkorrigeret), en stigning på 2.000 personer på en enkelt måned. Ledigheden er nu på det højeste niveau i 5 år og udgør 6,5 % af arbejdsstyrken. På et år er den faktiske ledighed steget med 28.700 personer eller 21 %.
Disse tal medførte hurtigt en pressemeddelelse fra beskæftigelsesministeren med overskriften ”På vej mod bedre tider”. Mon de levende mennesker, bag ved statistikken, vil give ministeren ret?
Tidligere på dagen havde vi fået en anden pressemeddelelse fra ministerens krystalkugle ”beskæftigelsen stiger og ledigheden falder i 2004”. Samme dag læser man også, at seks af de 10 største a-kasser regner med, at arbejdsløsheden vil fortsætte med at stige i 2004 og dagen før spår brancheorganisationen Handel- Service- og Transporterhvervene (HTS), at Danmark i omstillingsfasen vil miste 23.000 arbejdspladser i forbindelse med EU-udvidelsen. Akademikernes Centralorganisation (AC) forventer, der vil blive 2.500 flere ledige i løbet af de kommende fem år, selvom ledigheden blandt akademikere i dag er den højeste siden 80´erne. Hvis krystalkugle ser klarest? Imens sidder regeringen med hænderne i skødet og venter på opsvinget. Et opsving, der selv om det kommer sent i 2004, ingen indflydelse får på beskæftigelsen. Virksomhederne vil længe have ledig kapacitet.
De ledige har det svært og har ikke brug for udtalelser som "noget-for noget", man må "yde for at nyde" og ”vi skal have et system, hvor mennesker med samme sygdom får samme medicin”. Regeringens eneste medicin mod denne sygdom er det virkningsløse præparat, snydebehandlingen, placebo, der hos regeringen kaldes skattelettelser. En amerikansk præsident har sagt: "Du kan snyde nogle mennesker hele tiden og alle mennesker et stykke tid, men du kan ikke snyde alle mennesker hele tiden". Placebo kommer fra latin og betyder: Jeg vil behage. Det er ikke de levende ledige, bag de døde statistikker, man behager.
|

Af: Michael Bjørnbak Martensen |
09/01-2004 14:50 |
#2 |
I forrige indlæg lover du at indstille skydningen. Hvorfor fortsætter du så?
|

Af: Claus Andersen |
10/01-2004 01:23 |
#3 |
Næ, det lovede jeg ikke, men var enig i det var en god idé at oprette emnefora
Og mens jeg har ordet. Håber du evt havde lyst til at se dette link til Erhvervsbladet og lederen af chefredaktør/ ansvarshavende Carsten Steno
http://www.erhvervsbladet.dk/nyhedsservice/npShowArticle.asp?strArtID=114933
Her er en anden vinkel på debatten om det forventet opsving
Godt Nytår
Mvh
Claus Andersen
|

Af: Kristian Duch |
17/01-2004 20:42 |
#4 |
Som en af de sidste heldige i det her land, der har et arbejde vil jeg ikke give Claus Andersen ret. De faktuelle oplysninger om stigningen i arbejdsløsheden kan jeg ikke komme uden om. Men jeg må blot minde om en god ting jeg dog har lært i de sene aftentimer med studiet: Den offentlige sektor kan IKKE skabe jobs. Den offentlige sektor kan IKKE sørge for at ledigheden falder til de magiske 5%. Den offentlige sektor KAN derimod stimulere efterspørgslen i samfundet. Dette gøres ved en lempelig finanspolitik, eksempelvis skattelettelser. Nuvel, lettelserne er små, men det berører alle 5,1 mill. danskere - også de arbejdsløse.
Den nuværende lavkonjunktur betegnes af de økonomiske vismænd som en "mild" lavkonjunktur. Selvsamme vismænd mener at regeringen IKKE skal lempe finanspolitikken yderligere - dette kan medføre at opsvinget kommer tilbage som en bommerang - først et stort opsving, dernæt ender det i en endnu dybere lavkonjunktur end nu.
I fokus er nu: Massefyringer på Flextronics, Eternitfabrikken m.fl. Produktionen flyttes til lavtlønsområder.
Faktum er, at de fleste af de fyrede fra disse virksomheder er ufaglærte.
Så lad os se sandheden i øjnene: Der bliver ikke i fremtiden ret mange jobs til ufaglærte på produktionsvirksomheder. Til de ledige i Nordjylland; det er vist 8,7 % af Jer: Tag en uddanelse! I kommer ikke i arbejde af at sidde derhjemme og kigge Go Morgen Danmark hele formiddagen! Der skal læres noget nyt, så Jeres viden er i top når næste opsving kommer. Og det gør det, økonomien har altid haft bølgegang!
Omkring løgn og statistik: Jeg mindes en regering for få år tilbage, som nok fik hjulene i gang - men som også pyntede på ledigheden ved at sende folk ud af arbejdsmarkedet, over på passiv forsøgelse!
|

Af: Michael Bjørnbak Martensen |
19/01-2004 13:28 |
#5 |
Kristian Duch kommer med nogle helt rimelige betragtninger.
Jeg er da noget spændt på,om Claus Andersen vil og kan forholde sig til dem.
Kan Claus Andersen det?
|

Af: Claus Andersen |
19/01-2004 20:42 |
#6 |
Giver da Michael Bjørnbak Martensen ret i at Kristian Duch har flere rimelige betragtninger. Især at der ikke bliver mange jobs til ufaglærte og det er en god idé at tage en uddannelse og viden skal være i top når opsvinget engang kommer. bevidsløs aktivering er også en dårlig idé - aktivering må målrettes arbejdsmarkeds behov. Efter mødet i Pandrup bliver der jo ydet tilskud til opkvalificering. God idé. Det kan da være bekymrende at læse at det forventes den høje dollarkurs kan medføre at Danmark mister 73.000 arbejdspladser på 3 år
Og tak for dit debatindlæg i dagens JP Århus, selvom jeg nu ikke synes du "kæmper" meget for jobrotationsordningen - er det ikke en god ordning?
Til slut synes jeg I skal kigge på dette link:
http://www.sid.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20040116/AKASSEN/40116001/1004
Fortsat god aften
|

Af: Michael Bjørnbak Martensen |
25/01-2004 18:20 |
#7 |
Ind imellem tror jeg, at du har fået fat i noget der kunne ligne den lange ende af sandhederne hhv problemstillingerne vedrørende arbejdsmarkedets forhold.
Jeg kan godt få denne fornemmelse i dit aktuelle indlæg.
Men, men - du roder en masse ting sammen og fægter i øst og vest og kommer ikke i nærheden af en sammenfatning af alle forhold, du når at nævne.
Om jobrotation kan jeg kort sige, at ordningen har været en succes tidligere - men er det ikke mere.
Da ordningen var en succes, for 10-15 år siden, var der massiv ledighed. Virksomhederne var langsomt ved at få fat og fremtiden var mere forudsigelig.
Den situation har vi ikke mere, desværre - og derfor skal der andre ting til.
Både Kristian Duch og du selv er inde på uddannelse, hvilket jeg for så vidt er enig i. Det er blot vigtigt at gøre det på den rigtige måde, ikke den bevidstløse, hvilket du vist nok også er enig i, tror jeg nok.
Den rigtige måde er vanskelig - men jeg har set nogle kedelige sider, hvor det er systemet der formulerer succeskriterier og selv fortæller hvorledes det er gået. Og det er altså ikke et kønt syn, skal jeg hurtigt fortælle dig.
Og jeg tror såmænd selv du har set en masse af den slags i dit virke som lærer.
Så opgaven er at gøre tingene på den rigtige måde, hvor efterspørgsel og folks egen motivation går hånd i hånd - og uden at komme til at genere fagforeningerne på manchetterne, herunder SiD.
Det er i al enkelhed opgaven, men den er sågu vanskelig.
Kan du komme på nogle gode ideer, synes jeg da du skal kæfte op med dem – indtil videre har jeg desværre kun set alt for meget ingenting fra dig.
|

|
Det er nødvendigt at være oprettet som bruger på DKby.net for at lave indlæg. Såfremt du allerede er oprettet som bruger skal du blot logge på via nedenstående formular ellers kan du gratis oprette en bruger ved at klikke her!
|
 |
 |